søndag den 22. april 2012

Så er hvalpene 3 uger gamle

Tiden flyver og hvalpene er som 3 uger gamle vokset til 5 gange deres fødselsvægt. Molly og Ringo er stadig klart i front  - de 3 andre følger fint efter og alles vægtkurver udvikler sig helt perfekt - det er 5 fede og lækre hvalpe!

 Det er helt vildt så hurtigt de udvikler sig. Alle er oppe på alle fire og "storker" rundt i hvalpekassen. De bjæffer løs - også kl. 3 om natten!

 

 Det er sjovt at se hvor kontaktsøgende de alle 5 er blevet. Fra den ene dag til den anden blev de opmærksomme på hinanden - og på mennesker. De søger alle øjenkontakt med os og i det hele taget virker det som et harmonisk kuld med masser af selvværd. Hvalpene har det skønneste direkte blik, er meget nysgerrige og elsker allesammen at blive kælet med.
 Efterhånden har der også sneget sig legetøj ned i hvalpekassen som dog mest bliver brugt til at putte med.

Skarpe klør og begyndende tænder er hård kost for Lucca. Hun sætter dem blidt men bestemt på plads og på en eller anden måde kommer det til at fungere for både mor og hvalpe - det er altså godt gået Lucca!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar